Krogmodet skaftkotelet med knoldselleripuré

Krogmodnet skaftkotelet med knoldselleripuré og ristede gulerødderhertil syltede rødløg, palmekålschips og skysovs

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Krogmodnet skaftkotelet med knoldselleripuré og ristede gulerødderhertil syltede rødløg, palmekålschips og skysovs

  • 45 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Syltede rødløg
  • 2 stk. rødløg
  • 40 g sukker
  • 2 dl lagereddike
  • ½ dl vand
  • ½ tsk. salt
  • 1 peberkorn
  • 2 laurbærblade
Knoldselleripuré
  • 800 g knoldselleri
  • 5 dl piskefløde
  • 150 g smør
Palmekålschips
  • 100 g palmekål
  • 1 spsk. rapsolie
  • Flagesalt
Skaftkoteletter
  • 4 stk. Skaftkoteletter fra BORNHOLMERGRISEN
  • 50 g smør
  • 2 stilke rosmarin
  • 3 fed hvidløg
  • 400 g små gulerødder
Skysovs
  • 1 dl rødvin
  • 1 terning oksebouillon
  • 1½ dl vand
Tilsmagning
  • Salt
  • Friskkværnet peber
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

Syltede rødløg:

Skær rødløg i halve. Kom rødløgene i et skoldet glas. Bland sukker, lagereddike, vand, salt, peberkorn og laurbærblade sammen i en gryde.

Kog til sukkeret er opløst. Hæld eddikelagen over løgene. Lad det trække i ca. 40 min.

Knoldselleripuré:

Skær knoldselleri i terninger. Kom knoldsellerien i en gryde sammen med fløden, og kog den mør og blød. Hæld fløden af.

Kom smørret i en gryde og brun det, indtil det har en nøddeagtig karakter. Bland det brunede smør sammen med de kogte knoldselleri-terningerne i en blender.

Blend indtil det bliver en glat puré. Smag til med salt.

Palmekålschips:

Skær kålen i grove stykker, og husk at fjerne stilken i midten. Vend kålen godt i olie og salt.

Anbring kålen på en bageplade med bagepapir. Sæt pladerne i ovnen og rist i 15-20 minutter, indtil chipsene er sprøde og tørre.

Ovntid: Palmekålschips ristes midt i ovnen ved 150 °C i ca. 15 minutter.

Skaftkoteletter:

Kom koteletterne på en forvarmet pande sammen med smør, rosmarin og hvidløg. Steg til kernetemperaturen er ca. 63-65°.

Steg de små gulerødder i en varm pande med smør, salt og friskkværnet sort peber.

Skysovs:

Når kødet er færdigt og hviler, tilsættes rødvin, oksebouillon og vand i kødpanden og lad koge på svag varme i ca. 10 minutter. Smag til med salt og peber. Si skysovsen inden servering.