<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-5WP7RW4 height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

    Mørbrad med sommerinspireret kartoffelsalat

    60min.
    4 personer.

    En grillet mørbrad med kartoffelsalat - find den inspirerende opskrift her, hvor du blandt andet også kan prøve vores friske ølmarinade af.

    Kødet skal gerne trække i marinaden minimum 4 timer, før du griller det.

    Tilberedning

    Ølmarinade

    1

    Kom alle ingredienserne i en gryde og kog dem op. Lad dem simre i ca. 10 min. til blandingen har en let sirupsagtig konsistens.

    2

    Tag gryden af varmen og lad marinaden køle helt af. Kom marinade og mørbrad i en frysepose, og lad den gerne trække i 4 timer – eller natten over i køleskab.

    3

    Alternativt kan marinaden pensles på mørbraden løbende imens den grilles.

    Mørbrad

    1

    Afpuds mørbraden ved at fjerne den grå sølvhinde. Krydr mørbraden med salt og peber.

    2

    Grill mørbraden i 20-25 min. - vend af og til. Tag mørbraden af grillen og lad den trække indtil servering.

    Kartoffelsalat

    1

    Klargør grøntsagerne. Skrab kartoflerne. Hak basilikum fint. Riv limeskal. Snit de grønne asparges i mindre skrå stykker. Skær rødløg i fine tynde både.

    2

    Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Lad kartoflerne køle af og skær dem i mindre stykker.

    3

    Rør yoghurt, basilikum og limeskal sammen med salt og peber i en skål og vend kartoflerne heri. Vend ærter, rødløg, asparges og ærteskud i kartoffelsalaten. Smag til med salt og peber.

    Servering

    1

    Servér den sommerinspirerede kartoffelsalat sammen med den grillede mørbrad – pynt gerne med basilikumblade og ærteskud på toppen.

    Tips
    • Prøv at servere din kartoffelsalat med grillede jordbær, det er super lækkert.
    • Prøv også at marinere din mørbrad i en lækker ølmarinade (lad gerne mørbraden trække 4 – 24 timer).

    Næringsindhold i opskriften

      Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
    Total antal gram 100 713
    Energi (kcal) 93 662
    Energi (kJ) 388 2769
    Fedt (g) 1.9 14
    - heraf mættede fedtsyrer (g) 0.9 6.5
    Kulhydrater (g) 11 80
    - heraf sukkerarter (g) 3.2 23
    Kostfibre (g) 1.1 7.8
    Protein (g) 7 52
    Salt (g) 0.9 6.3
    *Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
    **Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
    ***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten