Nakkekotelet med grønkål, dadler og vinaigrette

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Nakkekotelet med grønkål, dadler og vinaigrette

  • 25 min.
  • 4 personer

Ingredienser

NAKKEKOTELET
  • 4 stk. Nakkekoteletter
  • Olie til stegning
  • Salt og friskkværnet peber
KARTOFLER & GRØNT
  • 800 g små vaskede kartofler
  • 300 g ribbet grønkål
  • 12 stk. store saftige dadler
  • Olie til stegning
VINAIGRETTE
  • 1 dl olivenolie
  • Saft og skal af 1 citron
  • ½ spsk. flydende honning
  • 1 tsk. dijonsennep
  • Salt og peber
PYNT
  • Kernerne af ½ granatæble
Print opskrift

Her finder du blandt andet en opskrift på vinaigrette med flydende honning.

Vinaigrette kan bruges til alt fra en grøn salat eller som her til kartofler med grønkål og dadler.

 


Sådan tilbereder du retten

KARTOFLER:

  1. Kog kartoflerne møre i saltet vand og dræn dem.

NAKKEKOTELET

  1. Varm en pande op til middelhøj varme og steg koteletterne i olie i ca. 4 minutter på hver side.
  2. Drys med salt og peber ved start og når de vendes.

GRØNT:

  1. Riv den ribbede grønkål i grove mundrette stykker. Varm en pande op til høj varme.
  2. Kom lidt olie på og steg grønkålen hurtigt til den bliver fint grøn, men uden at den branker. Det tager ganske kort tid.
  3. Hak dadlerne groft.

VINAIGRETTE:

  1. Rør en dressing sammen af olivenolie, citronsaft, honning, dijonsennep og lidt salt og peber. Smag den til og juster om nødvendigt.
  2. Vend kartofler, grønkål og dadler sammen med vinaigretten og servér med granatæblekerner og nakkekoteletter.