Fladbrødmed krydderstegte minutstrimler, grøntsager og kikærter

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Fladbrødmed krydderstegte minutstrimler, grøntsager og kikærter

  • 30 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Krydderstegte minustrimler
  • 500 g minutstrimler/skinkestrimler (Du kan også selv skære strimler af koteletter eller mørbrad, ca. ½x½x5 cm)
  • 1 tsk korianderfrø
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 1 tsk tørret chili
  • 1 citron, usprøjtet
  • 1 tsk honning
  • 4 tsk olie, fx olivenolie
  • Salt og peber
Lyn-stegte grøntsager og kikærter
  • 4 gulerødder
  • 400 g ribbet grønkål
  • 1 dåse kogte kikærter
  • 1 tsk olie
Tilbehør
  • 4 fladbrød
  • 2 dl græsk yoghurt, 10 %
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

Krydring af kødet

Knus krydderier i en lille morter eller krydderikværn. Skyl citron og riv skallen. Dup kødet tørt med køkkenrulle og kom i en skål med kværnet krydderier, citronsaft, honning, salt og peber og lad kødet marinere.

Forbered grøntsager

Skræl gulerødder og skær i skiver. Vask og afdryp grønkål og rib det. Hæld kikærter i en sigte og lad dem dryppe af.

Varm fladbrød i ovnen eller på en brødrister.

Tilbered kødet

Varm halvdelen af olien på en pande ved god varme. Kom halvdelen af kødet på panden – det skal ligge i ét lag. Lad kødet blive brunt, før du vender det. Steg kødet på alle sider, ca. 4 minutter i alt. Kom kødet i en skål. Varm den anden halvdel olie på panden, steg det sidste kød. Kom det i skålen og hold det varmt.

Lynsteg grøntsager

Varm olie på panden ved god varme og steg gulerødder på panden i to minutter. Krydr med salg og peber. Tilsæt grønkål og steg yderligere to minutter, til kålen falder lidt sammen. Tilsæt kikærter og vend godt rundt. Krydr med citronskal, salt og peber. Tag det af panden og vend det sammen med kødet.

Server fladbrød med herligt krydrede minutstrimler, lynstegte grøntsager og yoghurt. Rul evt. fladbrød sammen og spis som en wrap.


Tips

  • Retten er også god i madpakker, til at tage med på skovtur eller til et sportsstævne.
  • Smagen bliver mere intens, når hele krydderier ristes og mortes.
  • Tjek om kødet er færdigstegt, ved at skære den tykkeste strimmel over og tjekke, at den er svagt rosa eller netop gennemstegt.
  • Kødet skal helst steges af to omgange, hvor det kun ligger i et lag. Ellers risikeres at kødet bliver kogt i stedet for stegt.