Skaftkoteletter med sølvbeder og pasta | Bornholmergrisen

Skaftkotelettermed stuvede sølvbeder og pasta

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Skaftkotelettermed stuvede sølvbeder og pasta

  • 30 min.
  • 2 personer

Ingredienser

  • 2 skaftkoteletter, ca. 250 g pr. stk, 3-4 cm tykke
  • 2 knivspids fint salt
  • Peber
  • 2 tsk. smør
STUVEDE SØLVBEDER
  • 3 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g sølvbeder
  • 2 skiver bacon, 30 g
  • 20 g revet parmesan
  • 1 ½ dl madlavningsfløde 8%
  • 1 knivspids cayennepeber
  • Peber
  • Muskatnød eller stødt muskat
TILBEHØR
  • 150 g pasta, gerne fuldkorn
Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

TILBERED KØBET
Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Lad det stå minimum 15 minutter (se "Tips"). Varm smør på en pande ved god varme, smørret skal bruse af og være gyldent. Brun kødet 1 minut på hver side, skru ned til lav varme og steg i 15-20 minutter, afhængig af tykkelsen. Vend kødet jævnligt. Kødet er færdigstegt, når det ikke er rødt ved benet.

STUVEDE SØLVBEDER
Pil løg og hvidløg og hak det fint. Vask sølvbederne grundigt. Skær stokkene fra og skær dem i små tern. Skær bladene i stimler. Skær bacon i fine tern og riv parmesanosten.

Rist bacon sprødt på en pande ved god varme. Tilsæt stokke og blade fra sølvbeder, løg og hvidløg. Tilsæt fløde og kog ved god varme, til halvdelen af væsken er tilbage. Tilsæt parmesanosten og rør til stuvningen er tyk. Smag til med cayennepeber, salt, peber og revet muskat.

Kog pastaen som anvist på pakken.

Vend pasta og sølvbedecremen sammen og smag til med salt og peber. Og servér evt. med et groft brød til.


Tips

  • Grisekød bliver mere mørt og saftigt, hvis det krydres med 0,5 % fint salt =0,5 g pr. 100 g kød. 0,5 g svarer til 1 knivspids. Kødet skal trække i køleskabet minimum et kvarter, inden det tilberedes. Kødet skal ikke krydres yderligere med salt.